Klubbens Historie

Fakse Sportsdykkerklub blev grundlagt i 1982 og samlede hurtigt en kreds af ivrige sportsdykkere, som ivrigt eftersøgte vrag fra den store stormflod i 1872. Der ligger endnu mange uopdagede vrag fra den tid i Faksebugten.

Foreningen er baseret på CMAS-uddannelsen men tæller også enkelte PADI dykkere. Holdningen er, at så længe sikkerhedsreglerne overholdes, er begge systemer gode nok. Dog dykkes der - bl.a. på grund af den ofte ringe sigtbarhed i de danske farvande - med makkerline.

Næsten hvert år uddannes der et hold nye CMAS dykkere. I modsætning til de mere kommercielle uddannelser, bruger CMAS-uddannelsen lang tid - næsten et halvt år - på at indøve sikkerhed og vandtilvænning. Desuden gør foreningen meget ud af træning i indendørssæsonen. Dermed har vi erfaring for, at dykkerne ikke mister hovedet, hvis der sker noget uventet. Desværre er vi også nogle gange nødt til at fortælle en og anden, at vedkommende nok er mest sikker på landjorden.

Foreningen har til huse i en ældre bygning i Fakse Ladeplads lige ned til havnen. Bygningen var i sin tid en del af et af Danmarks største træskibsværfter ved det daværende Hylleholt. Der har medlemmerne adgang til et hyggeligt opholdrum og til kompressor.

I vinterhalvåret træner vi hver lørdag formiddag og hver tirsdag aften. Tirsdag er også UV Rugby aften. En kreds af klubbens mere skøre medlemmer synes, at det er skæg at flintre rundt efter en bold på 41/2 meter vand i den dybe ende af bassinet. Så skæg, faktisk, at vi har et fuldt hold i divisionsturneringen. Vi er først og fremmest en dykkerklub, men UV rugby er en rigtig god måde at holde sig i god form til at dykke.

I den kolde periode kan der som regel også blive plads i kalenderen til et par isdyk - hvis vejret tillader det.

Klubben arrangerer en del indenlands ture, men også ture til det nærmeste udland, bl.a. til Kullen ved Helsingborg og til Lysekil ved den norsk-svenske grænse. De indenlands ture kan fx. gå til Storebælt eller til Storstrømmen. De foregår som regel fra vores medbragte gummibåd eller fra en lejet kutter.

Desuden er det en fast tilbagevendende begivenhed at en halv snes dykkere hopper i havnen fastelavns søndag og slår katten af tønden, iført mærkværdige gevanter - efterfulgt af en værdig aflsutning med gule ærter eller forloren skildpadde i klubbens lokaler. Absolut en begivenhed af vægtige sociale dimensioner, rangerende på niveau med den årlige julefrokost, hvorfra enkelte medlemmer som regel har beklagelige huller i deres hukommelse.


Dykningens historie
Kendskabet til dykning fortaber sig i de forhistoriske tåger. Hvornår mennesket begyndte at dykke efter svampe eller perler, vides ikke. Det er en kendt sag, at polyneserne i århundreder har fridykket til ret store dybder efter perlemuslinger. Ved hjælp af en sten til at tynge dem ned når de hurtigt ned til dybden. De har trænet sig op til at kunne arbejde under vand i 3-5 minutter. Til gengæld dør mange af dem i en ret ung alder. Deres organisme holder ikke til denne livsførelse.

I historisk perspektiv er dykning en relativ ny disciplin. Først i 1690 eksperimenterede Halley (ham med kometen) med dykkerklokker, men vi skal op i 1750'erne, før dykkerdragten blev opfundet i England. Og så gik der lang tid, før dykkeren frigjorde sig fra navlestrengen, luftslangen til overfladeskibet. I begyndelsen af Anden Verdenskrig benyttede den italienske flåde "frømænd", som ved hjælp at en trykflaske med komprimeret luft kune udføre militære operationer under vand og dermed ofte havde held med at nå frem til objektet for deres opreation uden at blive opdaget. De alierede styrker mistede adskillige fartøjer, som blev sænket med forskellige typer sprænglegemer, før de selv etablerede korps af svømmedykkere.

Det var den kendte havforsker, Jacques Cousteau, der opfandt og udviklede lungeautomaten. Denne teknologiske indretning var en stor dykkermæssig landvinding, idet den satte dykkeren i stand til at bevæge sig frit og uhindret fra 0 til 50 meters dybde og lige så langt omkring, som hans medbragte luftreserve rakte. Lungeautomaten er indrettet sådan, at vandtrykket på dybden hjælper med til at afballancere trykket i mundstykket, så dykkeren næsten ikke skal hive efter vejret. Dermed kan dykkeren trække vejret næsten lige så let som på landjorden, uanset dybden.

Siden er udviklingen gået hurtigt. I dag er der udviklet apparatur, der tillader militære dykkere at færdes under vand uden at afgive de forrædderiske luftbobler, der kommer fra et almindeligt dykkerudstyr. Dybdebegrænsningen er også rykket. Atmosfærisk luft bliver lettere giftig på grund af kvælstoftrykket på 50 meters dybde og ilten bliver giftig på 80 meter. Dette kan i dag afhjælpes ved at blande gasser, der ikke i samme grad bliver giftige og holde ilttrykket under det farlige partialtryk. Dette meget avancerede apparatur, der hører til "teknisk dykning", kræver indtil videre, at dykkeren hele vejen ned og op igen indstiller blandingen af inaktive luftarter og ilt indenfor nogle bestemte rammer - så vil man dykke teknisk, skal man ikke blot være teknisk minded, man skal også kunne koncentrere sig!

Sportsdykkere kan hjælpe med ved marinarkæologiske undersøgelser. Det kan være alt fra stenalderbopladser til middelalder havneanlæg. Blot skal man iagttage lovgivningen om danefæ, gravfred m.m.

Det kan nævnes, at en gruppe af bl.a. sportsdykkere var med til at udgrave nogle af de mest spændende marine stenalderbopladser, Tybrind vig bopladserne ved Vestfyn, sammen med Moesgaard Forhistoriske museum. Dette arbejde har stor arkæologisk betydning og består af mange - i arkæologisk sammenhæng - usædvanlige genstande, som hjælper forskerne til en betydeligt større forståelse af fore forfædres levevis.

Der er forskellige dykkeruddannelser. Erhvervsmæssigt har der i lang tid kun været "Holmen", som egentlig er en militær uddannelse, men som frekventeres af alle, der ønsker en dansk erhverhsdykkeruddannelse. Nu er der imidlertid kommet en civil erhvervsdykkeruddannelse under EUC. Prisen er dog nogenlunde den samme: ca. 45.000.